Lær at masterere din musik med Daniel Nayberg

Onsdag
08/10-2025
16:00 - 20:00
    Tilmeldingsfrist

    5. okt. 2025, kl. 00:00

Vær med til denne workshop og lær at masterere din musik med Daniel Nayberg.

At masterere er at gøre et mix klar til distribution på det medie, det skal udgives på (streaming, vinyl etc.) - men mastering handler også i stigende grad om at fintune og optimere lyden af en produktion og om at få en second opinion ind over inden noget udgives. Til denne workshop dykker vi ned i "the dark art" og bliver klogere på hvordan man selv kommer i gang.
Vi gennemgår forskellige teknikker og værktøjer som kan være hjælpsomme, og snakker også om hvad AI-værktøjer betyder for mastering-feltet.
Vi prøver det hele af i praksis på noget testmateriale, som også bliver udleveret til deltagerne. Hvis du har et færdigt mix, må du gerne tage det med så vi evt. kan bruge det som eksempel.

Vi tager tingene fra bunden så alle kan følge med, men der bliver også mulighed for at stille spørgsmål til mere avancerede teknikker, hvis man er mere øvet.

Om Daniel

Daniel er musikelsker hele vejen rundt, men hans hjerte banker allermest for musikteknologi og det elektroniske. Han har bl.a. medstiftet Elektronisk Musik Danmark, undervist på Rumkraft og Den Rytmiske Højskole, co-foundet lydkompagniet INSP Sound samt produceret og spillet for det Steppeulv-nominerede band Meejah. For tiden bruger han mest energi på sit soloprojekt med liveimprovisation på modular synths og sit  lydstudie BlipBlop Studio i Roskilde.
Daniel er desuden ansat i Byens Hus Gentofte og laver events og fællesskaber for unge dér.